Baptist Vs Methodist Beliefs: (10 vigtige forskelle at kende)

Baptist Vs Methodist Beliefs: (10 vigtige forskelle at kende)
Melvin Allen

Hvad er forskellen mellem baptist og metodist?

Lad os finde ud af lighederne og forskellene mellem baptist- og metodistkirken. I mange små byer i USA finder du en baptistkirke på den ene side af gaden og en metodistkirke på den anden side af gaden.

Og størstedelen af byens kristne vil tilhøre den ene eller den anden. Hvad er så forskellene mellem disse to traditioner?

Det er det spørgsmål, som jeg har forsøgt at besvare på en bred og generel måde med dette indlæg. I et lignende indlæg sammenlignede vi baptister og presbyterianere.

Hvad er en baptist?

Baptister, som deres navn antyder, tilslutter sig dåben. Men ikke bare hvilken som helst dåb - baptister er mere specifikke i spørgsmålet. Baptister tilslutter sig credo-dåb ved nedsænkning. Det betyder, at de tror på dåb af en bekendende troende ved nedsænkning i vand. De afviser pædobaptisme og andre dåbsformer (stænkning, hældning osv.). Dette er et særkende, der gælder for næsten alleDe er jo trods alt baptister!

Der er en del debat om baptisternes rødder som en trosretning eller en familie af trosretninger. Nogle hævder, at baptisterne kan spore deres rødder helt tilbage til Jesu berømte fætter - Johannes Døberen - mens de fleste andre kun går så langt tilbage som til anabaptistbevægelsen i kølvandet på den protestantiske reformation.

Uanset hvad, er det ubestrideligt, at baptister har været en vigtig gren af trossamfund siden mindst det 17. århundrede. I Amerika blev First Baptist Church i Providence, Rhode Island, grundlagt i 1639. I dag udgør baptisterne den største protestantiske familie af trossamfund i USA. Det største baptistiske trossamfund er også det største protestantiske trossamfund. Den ære går tiltil Southern Baptist Convention.

Hvad er en metodist?

Metodismen kan også med sikkerhed hævde, at dens rødder går flere århundreder tilbage; helt tilbage til John Wesley, som grundlagde bevægelsen i England og senere i Nordamerika. Wesley var utilfreds med den "søvnige" tro i den engelske kirke og forsøgte at bringe fornyelse, vækkelse og åndelighed ind i de kristnes praksis. Han gjorde dette især gennem prædikener under åben himmel og hjemmemøder, som snartI slutningen af det 18. århundrede var metodistforeninger ved at slå rod i de amerikanske kolonier, og det spredte sig snart over hele kontinentet.

I dag findes der mange forskellige metodistmenigheder, men de har alle samme synspunkter på flere områder. De følger alle Wesleyansk (eller armensk) teologi, lægger vægt på det praktiske liv frem for doktrin og holder fast ved apostelens trosbekendelse. De fleste metodistgrupper afviser, at Bibelen er ufejlbarlig og tilstrækkelig til liv og gudsfrygt, og mange grupper diskuterer i øjeblikket Bibelens moralske standarder,især i forbindelse med menneskelig seksualitet, ægteskab og køn.

Ligheder mellem baptistkirken og metodistkirken

Mange mennesker har undret sig over, om baptister og metodister er det samme? Svaret er nej. Der er dog nogle ligheder. Både baptister og metodister er trinitariske. Begge mener, at Bibelen er den centrale tekst i tro og praksis (selv om grupper inden for begge familier af trosretninger vil bestride Bibelens autoritet). Både baptister og metodister har historisk set bekræftet guddommelighed afKristus, retfærdiggørelse alene ved tro og himlen for dem, der dør i Kristus, og evig pine i helvede for dem, der dør i vantro.

Historisk set har både metodister og baptister lagt stor vægt på evangelisering og mission.

Metodister og baptister syn på dåben

Metodister tror, at dåben er et tegn på genfødelse og nyfødelse. Og de accepterer alle dåbsformer (stænkning, hældning, nedsænkning osv.) som gyldige. Metodister er åbne over for dåb af både dem, der selv bekender tro, og dem, hvis forældre eller sponsorer bekender tro.

I modsætning hertil holder baptister traditionelt kun fast ved dåb ved nedsænkning og kun for en person, der bekender troen på Jesus Kristus for sig selv og er gammel nok til at gøre det på egen hånd. De afviser pædodåb og andre former for dåb, såsom stænkning eller udgydelse, som ubibelsk. Baptister insisterer normalt på dåb for medlemskab af en lokal kirke.

Kirkelig forvaltning

Se også: 50 vigtige bibelvers om selviskhed (at være selvisk)

Baptister tror på den lokale kirkes autonomi, og kirkerne styres oftest af en form for menighedspleje eller pastorledet menighedspleje. I de senere år har mange baptistkirker dog vedtaget en ældste-ledet menighedspleje som en foretrukken form for styreform. Selv om der er mange konfessionelle alliancer mellem kirker, er de fleste baptistiske lokale kirker helt autonome.til at styre deres egne anliggender, vælge deres præster, købe og eje deres egen ejendom osv.

I modsætning hertil er metodisterne for det meste hierarkiske. Kirkerne ledes af konferencer med stigende autoritetsniveauer. Dette begynder på lokalt plan med en lokal kirkekonference og går opad til en generalkonference for hele denominationen (eller en variation af disse kategorier, afhængigt af den specifikke metodistgruppe). De fleste større metodistiske denominationer ejer de lokale kirkers ejendomog har en afgørende indflydelse på tildelingen af præster til de lokale kirker.

Præster

Når vi taler om præster, er der også betydelige forskelle på, hvordan metodister og baptister vælger deres præster.

Se også: 50 vigtige bibelvers om at tabe (Du er ikke en taber)

Baptister træffer denne beslutning udelukkende på lokalt plan. Lokale kirker danner normalt søgeudvalg, inviterer og screener ansøgere og udvælger derefter en kandidat, som præsenteres for menigheden til afstemning. Der er ingen standarder for ordination på tværs af trossamfundet i mange større baptistiske trossamfund (såsom Southern Baptist Convention) eller minimumskrav til uddannelse for præster, selv om de fleste baptistiskekirker kun ansætter præster, der er uddannet på seminarieniveau.

Større metodistorganer, som f.eks. United Methodist Church, har beskrevet deres krav til ordination i Disciplinbogen, og ordinationen styres af denominationen, ikke af de lokale kirker. Lokale kirkekonferencer konfererer med distriktskonferencen om at udvælge og ansætte nye præster.

Nogle baptistgrupper - såsom Southern Baptist Convention - tillader kun mænd at være præster, mens andre - såsom American Baptists - tillader både mænd og kvinder.

Metodister tillader både mænd og kvinder at være præster.

Sakramenter

De fleste baptister tilslutter sig to ordinancer i den lokale kirke: dåben (som tidligere omtalt) og nadveren. Baptister afviser, at nogen af disse ordinancer er frelsende, og de fleste tilslutter sig et symbolsk syn på begge. Dåben er symbolsk for Kristi gerning i en persons hjerte og en trosbekendelse fra den, der bliver døbt, og nadveren er symbolsk for Kristi forsoningsværk.Jesus Kristus og tages som en måde at mindes Kristi arbejde på.

Metodisterne tilslutter sig også dåben og nadveren, og de ser begge dele som tegn, ikke som substanser, på Guds nåde i Kristus. Dåben er dog ikke blot en ren bekendelse, men også et tegn på genfødelse. På samme måde er nadveren et tegn på den kristnes frelse.

Berømte præster fra hvert trossamfund

Der er mange berømte præster inden for både metodismen og baptismen, bl.a. Charles Spurgeon, John Gill og John Bunyan, mens der i dag er berømte præster som John Piper, David Platt og Mark Dever.

Blandt de berømte metodistpræster er John og Charles Wesley, Thomas Coke, Richard Allen og George Whitfield, og blandt nutidens kendte metodistpræster kan nævnes Adam Hamilton, Adam Weber og Jeff Harper.

Doktrinær holdning til calvinisme vs. arminianisme

Baptister er traditionelt blandede i debatten om calvinisme og arminianisme. Kun få ville kalde sig selv ægte arminianere, og de fleste baptister ville nok selv beskrive sig som modificerede (eller moderate) calvinister - eller 4-punkts calvinister, der især afviser doktrinen om den begrænsede forsoning. I modsætning til metodister tror de fleste baptister på den kristnes evige sikkerhed, selv om mange holder fast ved et syn pådette er meget forskelligt fra den reformerte lære om de helliges udholdenhed.

Der har været en genopblomstring af reformert teologi blandt baptister i den seneste tid, og nogle større baptistiske seminarier underviser i en mere klassisk og robust reformert teologi. Der er også mange reformerte baptistkirker, som med begejstring ville tilslutte sig calvinismen.

Metodismen har traditionelt set tilsluttet sig arminianske doktrinære holdninger, med meget få undtagelser og meget lidt debat. De fleste metodister tror på forebyggende nåde og afviser prædestination, de helliges udholdenhed osv.

Evig sikkerhed

Som nævnt holder de fleste baptistkirker og kirkemedlemmer entusiastisk fast ved doktrinen om evig sikkerhed. Ordsproget, en gang frelst, altid frelst Metodister mener derimod, at virkelig genfødte kristne kan falde fra og gå tabt.

Konklusion

Selv om der er visse ligheder mellem disse to kirker, der hver især ligger på den ene side af gaden, er der mange flere forskelle. Og denne kløft af forskelle fortsætter med at blive større, idet mange baptistkirker fortsat bekender sig til et højt syn på Skriften og følger dens lære, mens mange metodistkirker - især i USA - bevæger sig væk fra dette syn på Skriften og lægger vægt på Bibelensundervisning.

Der er helt sikkert nogle virkelig genfødte brødre og søstre i Kristus på begge sider af gaden. Men der er også mange, mange forskelle. Nogle af disse forskelle er meget vigtige.




Melvin Allen
Melvin Allen
Melvin Allen er en lidenskabelig troende på Guds ord og en dedikeret elev af Bibelen. Med over 10 års erfaring i forskellige ministerier har Melvin udviklet en dyb forståelse for Skriftens transformerende kraft i hverdagen. Han har en bachelorgrad i teologi fra et velrenommeret kristent college og er i gang med en kandidatgrad i bibelvidenskab. Som forfatter og blogger er Melvins mission at hjælpe enkeltpersoner med at få en større forståelse af skrifterne og anvende tidløse sandheder i deres daglige liv. Når han ikke skriver, nyder Melvin at tilbringe tid med sin familie, udforske nye steder og deltage i samfundstjeneste.